DIAGRAMDESIGN FOR FORLAGET TROJKA

 

BRUGER-FEEDBACK ER KONGE

Forlagsredaktør Peter Schmalz på Trojka sendte mig i starten af januar 2021 denne tilbagemelding fra en bruger:

”Jeg glæder mig til at undervise med den nye bog. Det er en god opdatering, I har lavet.

Og jeres figurer er fantastisk gode… ligesom jeres service ift. at bruge figurer til undervisning. Det kunne andre forlag godt lære noget af.”

Peter hyrede mig i 2020 til at foretage et visuel audit på flere lærerbøger, herunder ’Organisation’, for at afdække om formidlingen var up-to-date, fagligt og mediemæssigt.

Min analyse og kategorisering af over 300 figurer blev grundlaget for diagnosen: patienten kræver behandling.

Resultatet blev en design guide til kommende udgaver.

7. udgave af ‘Organisation’ blev første titel – figurerne er radikalt andeledes, ikke mindst, fordi den visuelle formidling er videnbaseret.

Viden om øjets måde at afkode synsindtryk kan gøre forskellen på om kommunikation bliver effektiv.

Som lidt ekstra i posen fik Trojka entydigt defineret brug af logo.

#effektivkommunikation #forlag #videnbaseretvisuelkommunikation

ENKLERE FORMIDLING

Jo mindre visuel støj, jo enklere for øjet at opfatte og afkode.

 

 

Stephen Fews forskning i øjets og hjernes funktionsmåder bidrager til en væsentlig forståelse for, hvordan effektiv kommunikation kan designes.

Hvis man vil have sit budskab formidlet effektivt, så er det derfor godt at vide, at æstetik blot er en af flere parametre. Men ikke den væsentligste.

Æstetik er et tveægget svær ligesom visuel retorik.

Det emne tog jeg under behandling i forbindelse med Olympiaden i London i artiklen ’Lipstic on a Pig’ om brandet Innocent – emnet er stadig lige aktuelt.

 

SKAL MAN ILLUSTRERE EN TEORI…

…kan man have brug for al den hjælp man kan få.

 

Er man så heldig, at skulle udarbejde en figur med det stærkt billeddannede navn ’Ledergitteret’, og teoriværktøjet oven i købet handler om at score på en x og en y-akse, så giver løsningen næsten sig selv.

Men det er ikke ualmindeligt at en forfatter/underviser gerne vil have alle nuancerne med fra the-get-go i deres figur.

Så må vi som designere agere co-creators og tilbyde vores specialist viden om effektiv visuel kommunikation.

For modtageren, den studerende, lettes forståelsen med et entydigt framework for teorien, der implicit lader plads til nuancerne.

 

GØR DET VÆSENTLIGE VÆSENTLIGT

… og giv brugeren mulighed for at få en aha oplevelse.

 

Måske har du en formodning om, at danskere er mere impulsive end tyskerne? Men hvor meget?

Det bidrager en kulørt papirguirlande reelt ikke ret meget til.

Men en konkret akse kan tydeliggøre, hvordan Tyskland og Danmark scorer i Hofstedes kulturundersøgelse – uden anden farvebrug end de respektive flags.

Det væsentlige fremgår af flagenes relative indbyrdes placering. Al anden farvekodning er unødvendig, meningsforstyrrende visuel støj.

Visuel kommunikation bliver ikke bedre ved brug af farver for farvernes egen skyld.

Omvendt, er det værd at erkende, at farver besidder en iboende karakter. De aktiverer vores følelser og er stemningsskabende.

Relevant farvebrug kan gøre et produkt mere indbydende, signalere troværdighed, og være anslag for det indhold der venter, jf. omslaget til ’Organisation’.

 

DRØMMEN OM SPLIT TESTS

Skulle det have været designforslag A frem for B?

 

I et e-handelsunivers ville der have været udført split-tests – testning af A og B for at skaffe konkret data og etablere et grundlag for at træffe en beslutning.

Mavefornemmelser og antagelser i den sammenhæng dutter ikke og kan blive dyre bekendtskaber.

Design er ikke en eksakt videnskab – hverken når der designes til web eller udarbejdes lærerbøger – og resulterer ofte i forskellige løsningsforslag.

Hvor ville det være befriende, hvis nogle diskussioner i en redaktion kunne erstattes af quick-and-dirty brugerundersøgelser.

’Organisation’, 7. udgave er ude men jeg er stadig uafklaret.
A eller B?

 

HVAD HAR KAREN BLIXEN OG BERTEL HAARDER TIL FÆLLES

… karakteristiske næser.

 

Næsen er det mest centrale element i ansigtet, der medvirker til at vi husker hinanden.

Logoer er lidt som næser.

De udgør et fast element ved virksomheders identitet og ændrer sjældent karakter fra dag til dag. Derfor husker vi også lettere hvem virksomhederne er.

I forbindelse med udarbejdelsen af en design guide til Forlaget Trojkas lærerbogsserie blev det besluttet at opdatere logoets udformning.

Fra 2021 vil alle seriens bøger bærer det samme logo, i de samme farver og med det samme antal ringe.

Udformningen refererer til bog layoutet:
– Kapitler markeres med mørk jadegrøn
– Figurer og specielt indhold markeres med orange.

Karen Blixen og Bertel Haarder huskes uden tvivl for langt mere end deres næser, men der er næppe tvivl om, at næserne gør, at vi husker dem.

NB: Omslag: Ann Scales.