3.1: DU KAN IKKE KLARE DET ALENE – ultrakort uddrag

By 23. september 2019Brugervenlighed, Design, Etik, UX

Smadret af design

Om hvordan designere har smadret verden, og hvordan vi kan gøre det godt igen
af MIKE MONTEIRO

Copyright © 2019 by Mike Monteiro
US udgave: ISBN 9781090532084

Oversættelse af Klaus Bjerager, September 2019
NB: Oversætters forslag til referencelink under billede!

[   Jeg kan nu kun gøre oversættelsen tilgængelig på Bloggen i et kort uddrag. Du kan glæde dig til, at Ruined by Design en dag foreligger i bogform på dansk. Jeg vil – når jeg har afsluttet oversættelsen – kommentere hvert afsnit.  ]

Kapitel 3

DU KAN IKKE KLARE DET ALENE

AFSNIT 3.1, s.167-179  ARGUMENTER FOR SOCIALE FÆLLESSKABER

Hold fast, udkæmp ikke din krig alene
Hadet findes overalt, du behøver ikke kæmpe alene
Vi vil vinde kampen
Lad alle sjæle fyldes af mod

– Janelle Monéa

 

DU KAN IKKE KLARE DET ALENE

Jeg lovede dig en bog fuld af håb, og det mente jeg. Når det er sagt, så må jeg nu fortælle dig, at hvis du havde håbet på en løsning til det nuværende kaos i tech- og designverdenen i sidste kapitel, så bliver du skuffet. Jeg har ikke løsningen. Hvis en hvilken som helst hvid fyr fortalte dig, at han havde løsningen, så ville jeg råde dig til, at jeg løbe så hurtigt jeg kunne i den modsatte retning. Men der er en ting jeg ved: som enmandshær har vi ikke en chance. Jeg kan ikke løse problemet. Det kan du heller ikke. Hvis vi går sammen, så har vi en chance. Hvis vi velovervejet afklarer, hvem dette ”vi” omfatter, så har vi måske en chance, hvis vi anstrenger os til yderste.

Vi bør opfatte os selv som værende ansvarlige for vores handlinger. Vi bliver nødsaget til at stille os selv til ansvar for vore handlinger, og lige så vigtigt, vores inaktivitet. Vil bliver nødsaget til at kræve at vores branche vil stå til ansvar for at arbejde ansvarligt. Vi kan og skal levere argumenterne. Vi kan og skal overtale. Vi kan og bør kæmpe for det rette. Vi kan og bør forsøge at få indflydelse, uddanne og formidle. Og skulle disse anstrengelser ikke være nok …

ARGUMENTER FOR SOCIALE FÆLLESSKABER

For et par dage siden holdt jeg et foredrag på Facebooks campus. Campus er faktisk det vigtigste ord i den sætning.

Virksomheder har ikke længere kontorer. De har campusser. Det er ikke tilfældigt. Sidste gang jeg trådte min sko på en campus, gik jeg på college. Jeg er fyldt med glade minder fra den campus. Jeg voksede op der. Jeg mødte mine venner der. Jeg spiste der. Jeg hørte bands der. Jeg blev forelsket der. Jeg fik knust mit hjerte der og vice versa. Jeg arbejdede der. Jeg købte ind i butikken. Det lykkedes mig endog at deltage i en del undervisning der. Det første år af mit college liv boede jeg der. I resten af min college tid, var campus centrum i mit univers, mit fællesskab. For de mennesker, som går på college, så er det det første sociale fællesskab vi oplever, uden for det fællesskab vi voksede op i. Det er vores første sociale fællesskab, som såkaldte voksne, hvor vi har en større grad af magt og indflydelse.

”Vi er kodet til at indgå i sociale fællesskaber. Vi har altid organiseret os i fællesskaber ud fra nødvendigheden af at være mange for at kunne jage eller samle føde,” siger Dan Sinker. …

 

  1. september 2019© Klaus Bjerager

www.klausbjerager.dk

Leave a Reply